tirsdag den 29. juni 2010

"Tak for god behandling"

Vi har i dag fået denne mail fra en af vores patienter:

Kære samtlige medarbejdere på Søllerød privathospital.
Vel hjemme igen, efter operation i tirsdags, vil jeg takke samtlige på Hospitalet.
Jeg har fået en 1. klasses behandling, jeres søde og venlige måde at være på, lige fra reception, når jeg kom, til et farvel fra sygeplejerske.
Jeres rolige imødekommende måde, at være på, gjorde mig tryg.

Endnu engang, mange tak for god behandling.

Venlig hilsen Lotte P.

torsdag den 17. juni 2010

Velkommen tilbage til Eva


Netop "hjemvendt" fra barsel, hvor Eva har nydt at gå hjemme sammen med Karen. Vi er rigtig glade for at kunne byde Eva velkommen tilbage til vores sengeafdeling.

Det skønne billede af mor og datter er taget af den anerkendte fotograf Suste Bonnén, som i øvrigt også har taget billeder af resten af personalegruppen til vores hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om Suste Bonnéns arbejde, kan du læse om hende her:

www.suste.dk

torsdag den 3. juni 2010

Brystimplantater

Hvorfor er det vigtigt at gå med mammastrop de første 6 uger efter operationen ?

Mange føler at mammastroppen efter operationen er generende. Men det er meget vigtigt at bruge den, fordi den er med til at holde implantatet på plads, indtil implantatet selv har sat sig fast mod vævet. Samtidig fremmer det afhævningen omkring brystet efter operationen.

... så det kan altså godt betale sig at lide lidt for skønheden efter operationen.

Fedtsugning

Et ofte stillet spørgsmål, når en patient skal fedtsuges er: "hvorfor er det så vigtigt at gå med bandage 6 uger efter operationen ?"

Det er meget vigtigt at bruge de anbefalede bandager i 6 uger, da der ellers er risiko for at huden bliver slap. Samtidig giver bandagen et godt hold, som føles rigtig rar, når man er nyopereret.

Fedtsugning er ikke en slankekur, men en metode til at fjerne generende fedtdepoter på, f.eks. på lår og mave.

Ring til os, hvis der er noget du er i tvivl om eller ønsker at høre mere om fedtsugning.

Restylane

Vi havde en patient som kom og rigtig gerne ville have Restylane i bekymringsrynken (rynken mellem øjenbrynene) samt i de små rynker over øjenbrynene. Hun fortalte at hun tit fik at vide, at hun så så træt og alvorlig ud. Efter hun har fået lagt Restylane i de ønskede rynker, fortalte hun at hun har fået rigtig meget positiv feed-back på hendes udseende. Familie og venner synes nu at hun ser meget gladere og friskere ud.


Ring til os hvis du vil vide mere om Restylane.

Solråd

Endelig er solen kommet - husk derfor følgende 4 gode solråd:

  • Siesta - skru ned for solen mellem kl. 12 og 15
  • Solhat - solhat, tøj og skygge er den bedste beskyttelse mod solens UV-stråler
  • Solcreme - husk at bruge rigeligt og min. SPF 15
  • Sluk solariet - solarier giver kunstig UV-stråling, der markant øger risikoen for kræft i huden

Husk at vi i hele juni måned giver 15% rabat på vores solprodukter fra IS Clinical.